01-07-2004

Skrevet af Scor

Minderne har man da lov at ha’, men måske bør man ikke have dem for sig selv. Derfor dette lille nostalgiske tilbageblik til de gyldne tressere og halvfjerdsere, hvor vi ikke var swingere – næ dengang var vi frisindede.

Minderne har man da lov at ha’, men måske bør man ikke have dem for sig selv. Derfor dette lille nostalgiske tilbageblik til de gyldne tressere og halvfjerdsere, hvor vi ikke var swingere – næh dengang var vi frisindede.

Vi kendte ikke til internettet og dets lynhurtige hjælp til at finde kærester eller sexpartnere. Vi havde ingen muligheder for at skabe en kontakt, hvis ånden pludselig kom over os, og vi havde lyst til lidt lagengymnastik med et andet par.

Til gengæld var det meget mere spændende dengang!!

Langsomt oplevede vi et oprør mod alt det etablerede. Hippiebevægelsen opstod og var sammen med kollektivernes fremmarch tegn på et skred i de borgerlige moralbegreber. Det var en chokerende udvikling, at en konservativ minister i 1970 tog initiativ til frigivelsen af pornografi i både billede og tekst.

Men allerede inden da var der opstået tendenser til, at man kunne dele sit sexliv med andre end konen i mørke under dynen.

Datidens fester var ikke meget anderledes end dem, som vi oplever i dag. Og dog! Pengene var små, vinen var hjemmebryg, ofte noget afskyeligt rævepis, spiritussen var lavet af husholdningssprit – filtreret 7 gange gennem aktivt kul – og tilsat alskens essenser, så vi kunne bilde os selv og andre ind, at vi drak vodka og gin. Det smagte måske ikke så godt, men kors hvor blev vi dog fulde til en billig penge. 

En nytårs aften i 1968 holdt vi fest med nogle venner. Vi var i tyverne, vi var i lange kjoler og smoking og spiste stegeben og drak Okseblod – en ungarsk rødvin som blev importeret og solgt af Irma. Vi havde en datter på ½ år, som sov i vores lille lejlighed, som lå i samme boligblok, som festen blev holdt i.

Vi så til hende ca. hver halve time, så der var ikke noget mærkeligt i, at min kone, Eva, forlod selskabet for at se til den bette. Det tog sin tid – nåh, hun skulle vel amme – men da hun kom tilbage med blussende kinder, trak hun mig til side og fortalte, at Per, værten, havde kneppet hende. Vi havde haft talt om, at det kunne være spændende at opleve sex med andre, men jalousien satte alligevel sine dybe spor. Et teori – et andet praksis. 

Det blev starten på vores swingerliv, selvom det altså ikke hed det dengang. Til sjatfesten nogle aftener senere tog værtinden, Karin, og jeg en grusom hævn. Hun foreslog, at vi skulle spille strippoker, hvilket resulterede i et såkaldt partnerbytte, hvor jeg bollede hende i et par timer på et kokostæppe, mens Eva og Per udfoldede sig i den langt mere behagelige dobbeltseng.

Mine knæ var på det nærmeste hudløse, men man må jo lide for sine lyster. Det var eventyrlig god, fremmed fisse!!!

Vi fortsatte på den måde i et par år. Frisindet slog stille og roligt igennem og snart var det en dårlig fest, hvis ikke der var en eller flere, som fik sig lidt ”fremmed”! Det var pragtfuldt, men det skabte også mange problemer. Oftest var det mændene, som tog sig nogle friheder, mens deres koner ikke fik lov – ikke engang til at blive jaloux!

Der var mange både verbale og fysiske øretæver i luften, og selvom det var en spændende tid, var der alt for mange, som ikke kunne håndtere frisindet. Så sex med vennerne var i kraftig aftagen.

Det var lysterne imidlertid ikke. Og hvad gjorde vi så??

Det er det, som næste afsnit handler om …….