Artikler

Article Image

19-11-2004

Skrevet af Scor



Det var en lørdags aften, jeg sad og vented ...........


Sådan lyder en gammel dansk folkevise ..... Det var en lørdag aften, jeg sad og vented dig. Det var en lørdag aften, jeg sad og vented dig. Du loved mig at komme vist, men kom dog ej til mig. Du loved mig at komme vist, men kom dog ej til mig.


Kender I den slags lørdage, som starter med, at hunden har skidt på gangen, en åndsvag padde har ringet kl. midt om natten og spurgt, om jeg heller ikke ku’ sove og mutter ville som sædvanlig ikke hente morgenbrød???



Hun gad heller ikke det frække – ”du kan da nok forstå … og hvis det skal være på den måde … og jeg har dårlig tid ….. og du har da slet ikke tid, med alt det, du skal nå…..”. Gad vide om hun heller ikke havde tid til det kemi møde, som vi skulle holde hos os om aftenen med et temmelig omfangsrigt par fra Scor?



Du gooooete, hvor var jeg dog træt af kvinder … nåh ja hende den storpattede, som skulle komme i aften, kunne måske overtale mig til lidt legen ”først under gulvtæppet”.



Nå, men først skulle jeg jo til bageren. Hunden havde det stadig møg skidt og gad ikke gå morgentur, så jeg tog cyklen … den var flad …



Åbenbart syntes dagen, at når den nu alligevel var begyndt lidt (for at sige det mildt) temmelig skidt, ku’ den ligeså godt fortsætte. Så da jeg skulle grave urtehaven, knækkede skovlen (heldigvis ?). Det fik mig i øvrigt til at huske den gamle historie om de to naboer, som stod og skændtes om stort og småt. Beskyldningerne føg om ørene på dem. Det ene skældte ud, mens han hævede stokken truende i luften ” Din satans forpulede knæjt har bollet min datter tyk, ja han har” Han var ret gram i hu. Naturligvis var den udskældte nabo meget brødebetynget og vedkendte åbenlyst sønnens uheldige adfærd ved at sige ”jah .. ded er en ræjti’ laban, ham sønnen …. I go’r knækked’ han en skovl!!!”



Og posten havde kun regninger med!!



Mutter var stadig godt knotten …påstod, at jeg havde ædt den lagkage, som hun skulle have med over til Andrea til en sjat formiddagskaffe …..



Ædt en lagkage?? Jeg havde sg’u ikke taget hendes forbandede lagkage …



En syg hund, en forsvundet lagkage …. ja, ja, der var måske en sammenhæng???



Jeg smuttede lige på nettet for at se, om der var en hilsen fra aftenens gæster. De kunne jo være forhindret i at komme, men der var ingen besked, hvorimod jeg læste, at ”Klummerne” nu var genopstået. Endelig et lyspunkt så jeg råbte til mutter ”har du hørt det med klummerne?”



”Krummerne??” vrælede hun ude fra vaskekælderen, ”ja det er da pudsigt, at du lige nævner det, for vi har ikke en krumme i huset, kartoflerne er rådne og jeg mangler vaskepulver …. du må se og komme i Brugsen … og du skal jo have lagkagebunde med, og fløde … du har jo ædt den lagkage, jeg havde lavet, og jeg skal også have klasket en sammen til gæsterne i aften ……og når nu vi ska’ ha’ fremmede, skal du jo nå og støvsuge og pudse vinduer. Mens jeg smutter over til Andrea, ku’ du også lige kigge på kaffemaskinen, den er noget langsom …. og vande blomster og husk også, at du endnu ikke har lavet …..”.



Hendes stemme blev svagere og svagere jo længere væk, jeg kom og nærmede mig Brugsen. Nåh ja, dagen endte måske skide godt alligevel!! Der var jo det dersens med de gæster, som skulle komme i aften. Næ næ .. ikke bare almindelige gæster til kaffe og boller. De var jo fundet på Scor, så vi formodede da, at de ikke bare kom for at smage den lokale brugs’ kaffe og få lagkage og hilse på hundene. Udsigten til en aften med et par frække, liderlige mennesker, gav mig kriller i underbukserne. Forventningens glæde … udsigten til en tur i høet med en saftig skønjomfru, gav dagen helt nye dimensioner. Lige indtil jeg blev oversprøjtet af en lastbil, som passerede mig i en rasende fart.



Da jeg kom hjem med alle varerne, virkede mutter helt fredsommelig og kom med hentydning til sine umoralske tanker om den forestående aftens udskejelser, mens hun kyndigt baksede de 2 lagkager sammen.



Eftermiddagen gik med at ordne de ting, som mutter vel selv burde have ordnet, men som jeg for husfredens skyld fik overstået. I fred og ro, for mutter var smuttet over til Andrea. Jeg nåede nu også at få set lørdagsfodbold, men de lortehold spillede ad helvede til, så der var kun 4 rigtige på tipskuponen ….



Skide være med det ….vi skulle ha’ bollegæster ….



Jeg gik i bad, fjernede lidt hår på nosserne og tog rene underhylere på. Duftevand i ansigtet og under armene. Mutter sang flere romantiske sange i badet. Der var både ”jeg elsker de grønne lunde” og ”op lille hans (sikke noget fis – hun vil helst ha’ en ordentlig svaber)” og nationalsangen. Hun er overbevist om, at en anelse impotens let kan klares ved at synge ”Der er et yndigt land …. (alle rejser sig)”.



Optimismen var helt på toppen indtil jeg konstaterede, at der kun var 1 rigtig på lottokuponen. Så har man jo til gengæld ”held i kærlighed ”!! Så det var måske ikke så ringe endda!.



Og så sad vi der og ventede. Vi var sg’u et ”øndigt” par! Og luften var fuld af amoriner og parfume (man anede kun svagt eftervirkningerne af hundens dårlige mave). Ilden knitrede lystigt i pejsen, stearinlysene gav det lys, som får selv mutter til at ligne Mona Lisa.



Vi var i god tid. Der var et kvarter til de skulle komme, så vi nippede til et par dråber alkohol, hvilket man kan blive frygtelig tørstig af. Og udsigten til den snarlige kaffe med lagkage i selskab med en billedskøn kvinde og hendes virile ungersvend, gjorde os pjankede, ligesom unger med en slikkepind. Mon det var udsigten til sådan en, som fik mutter til at slikke sig over de nymalede læber og mærke om brysterne stadig var der?? Hun virkede små liderlig!



Vi sang et par sange. ”Tiden går .. klokken slår”, ja den slog i det samme ni slag. Stadig ingen gæster!! De boede da ellers kun et 25 km. fra os, men bilen var måske punkteret, eller også kunne de bare ikke finde vores lille hus på landet….men de kunne jo også være forsinket, fordi de lige skulle synge til en ildebrand.



Jeg gik på nettet for at se om der var post på scor til os. Ingen post, ingen afbud.



Jeg checkede, at telefonen virkede, kontrollerede at udelyset var tændt, lyttede til radioen, for at høre om der var jordskælv, tornadoer eller andet, som kunne hindre folk i at vove sig ud.



Det var bare ideelt vejr til en aftentur!



Da klokken var ti opgav vi og åd hele lagkagen!! Uden kaffe!! Der er intet så skønt som lagkage med et par guldbajere til at dulme skuffelsen og arrigskaben. Jeg er selv bondsk født og kvajet opdraget!! Alligevel kan jeg godt opføre mig ordentlig. Det kunne vores nye ”venner” åbenbart ikke!



Mutter kiggede på mig med sine blide dådyrøjne. ”Vi er vist blevet brændt af, fatter. Satans også … nu må jeg nøjes med dig, og du har vel ikke engang tid, for du nåede jo ikke engang de småting, som jeg bad dig lave. Og jeg glemte oven i købet, at du også …..bla …. bla …..”.



Jeg hørte ikke efter, hvad hun ævlede om. Jeg gik min vej med hunden. Den er ikke uden grund kaldt menneskets bedste ven, altid trofast, aldrig svigefuld, kommer undertiden oven i købet, når man kalder. Den slikkede min ene hånd, som ville den fortælle mig, at der da ingen grund var til at være så trist. Jeg havde jo den!





”Det var en lørdag aften, jeg sad og vented dig….”.



Mon ikke alle swingere har prøvet at have en aftale, som af uransagelige årsager ikke blev til andet end narrefisse???



Har I ikke selv prøvet det? Hvad jeres erfaringer?? Tævede I konen eller hunden?? Hvis I hængte jer, kan I naturligvis ikke svare på mine beskedne spørgsmål.



Ellers kunne det da være interessant at høre om jeres oplevelser, ikke??















Send til en ven

Til (email-adresse):
Dit navn:
Din email:

3 Kommentarer - Du skal være logget ind for at skrive kommentarer.

senioren

30-11-2004

Det var en lørdags aften, jeg sad og vented ...........

”Det var en lørdag aften, jeg sad og vented dig….”.

Mon ikke alle swingere har prøvet at have en aftale, som af uransagelige årsager ikke blev til andet end narrefisse???

Har I ikke selv prøvet det? Hvad jeres erfaringer?? Tævede I konen eller hunden?? Hvis I hængte jer, kan I naturligvis ikk

sex og festglad m-tøs

30-11-2004

SV: Det var en lørdags aften, jeg sad og vented ...........

vi har oplevet det tit ,meget tit , faktisk så tit at vi efter hånden torr at folk her på scor kun består af fakes?
så vi kan nikke genkendende til det du skriver

vild sextøs

08-12-2004

SV: Det var en lørdags aften, jeg sad og vented ...........

de er jo nok ikke fakes -s- men kolde fødder kan alle få, og det er virkelig ikke sjovt, den der usikre føelse i kroppen, hænder der røster, man har ikke lyst til mad ikke lyst til noget, så kolde fødder, det er nok det mange får.