23-04-2007

Skrevet af Scor

At en del kvinder har svært ved at få orgasme, er en velkendt sag. Det problem behandles flittigt i medierne. Men at også mænds orgasme kan være problematisk, nævnes kun yderst sjældent.

af Kenno Simonsen









For er par uger siden skrev Birgit Bertelsen om kvinders orgasme. Det er velkendt, at mange kvinder har problemer med at få orgasme. Der skrives ofte artikler i medierne om kvinders besvær med at opnå orgasme. Det har resulteret i, at mange mænd har påtaget sig ansvaret for at de kvinder, de har sex med, også får orgasme, og lader det være kriteriet for, om sex har været en ”succes” eller ej. Det sker selvom han i mange tilfælde er uden skyld i det, hvis hans partner ikke får orgasme.




Men er mænds egen orgasme helt uden problemer? Og hvad er en orgasme egentlig?







Orgasme eller udløsning?



Hvad er en orgasme, og hvad er udløsning? Og kan man få udløsning uden at få orgasme?




Først og fremmest må man konkludere, at begge ord anvendes om det seksuelle klimaks. Ordene dækker således definitionsmæssigt det samme. Men der er også nogle, der anvender udløsning om den ”mekaniske” del af mandens klimaks – om det at få ejakulation/sædafgang – og som anvender ordet orgasme om den følelse af ekstase, der (i nogen tilfælde) følger sædafgangen. Når jeg skriver ”i nogen tilfælde” er det fordi, den psykiske ekstase-følelse langt fra altid ledsager sædafgangen.




At det forholder sig sådan, kan de fleste mænd nikke genkendende til. Men en del kvinder tror fejlagtigt, at har deres sexpartner blot fået sædafgang, så har han også fået en god ”orgasme” i betydningen ekstase. Det er altså ikke altid tilfældet.




Også seksuelt velfungerende mænd får sædafgange, der hverken får engle til at synge eller klokker til at ringe. Alle mænd har således sædafgange, der ikke udløser den store ekstase. Og har manden et håndgribeligt problem med sin orgasme - for tidlig eller sen sædafgang - opnår han oftest slet ikke en ekstatisk tilstand i forbindelse med den.

For at finde baggrunden for, hvornår ekstasen ledsager sædafgangen og hvornår den ikke gør det, er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan forløbet af en seksuel handling er, og hvad der skal til, for at det medfører et ekstatisk klimaks.







Sexaktens 4 faser







Ophidselsesfasen


Den første fase er ophidselsesfasen. Det er her, liderligheden vækkes til live. Manden får rejsning. Også kvindens kønsorganer fyldes med blod, og hun bliver våd i skeden. Ophidselsesfasen kan være af kortere eller længere varighed, alt efter hvor lang tid man vælger at bruge på forspillet. Under ophidselsesfasen stiger den seksuelle spænding.






Plateaufasen


Under plateaufasen har den seksuelle spænding nået et stabilt niveau. Det svarer til, at nu er samlejet i gang, og man vedligeholder den seksuelle spænding på et nogenlunde fast niveau, mens denne del af legen foregår.






Orgasmefasen


Her får manden normalt sin udløsning, og – hvis han er heldig – ledsages den af den ekstatiske orgasmefølelse. Selve orgasmefasen er karakteriseret ved, at der er en brat og kortvarig stigning i den seksuelle spænding, efterfulgt af et ret brat fald. Den er denne bratte stigning og efterfølgende fald i seksuel spænding, der skaber den ekstatiske orgasmefølelse.






Afslapningsfasen


Her falder den seksuelle spænding til det niveau, den var på inden den seksuelle akt blev påbegyndt.






For tidlig og sen sædafgang


Der findes to orgastiske dysfunktioner, der rammer mænd. Dels ejaculatio præcox, der kan oversættes til for tidlig sædafgang, dels ejaculatio retardata, der betyder forsinket sædafgang. Det er her værd at bemærke, at det også kaldes forsinket sædafgang, hvis mandens udløsning helt udebliver.






For tidlig sædafgang


Ved for tidlig sædafgang kommer manden ufrivilligt hurtigt. Oftest er der ikke nogen ekstatisk følelse, der ledsager sædafgangen, men blot en følelse af, at den seksuelle ophidselse forsvinder i kølvandet på sædafgangen.




Årsagen til, at mænd med for tidlig sædafgang som regel ikke får nogen særligt god orgasme/ekstasefølelse er, at han aldrig når til den normale orgasmefase. Hans sædafgang kommer allerede mens hans seksuelle spænding er i plateaufasen eller – i visse tilfælde endnu tidligere – nemlig i ophidselsesfasen. Det vil sige, at den seksuelle spænding aldrig når et niveau, hvor den er stor nok til, at en ekstatisk følelse ledsager en pludselig afslapning.




Dette vil nok undre nogle, der tror, at den tidlige sædafgang skyldes for stor ophidselse/seksuel spænding. Men adskillige undersøgelser viser, at problemet ikke er for stor ophidselse, men at man ikke har kontrol over sin orgasmerefleks.




Derfor er for tidlig sædafgang også en af de letteste dysfunktioner at behandle. I alt fald, hvis man er i et fast forhold, og partneren er indstillet på at være med til at gøre en indsats, for at få problemet løst. Kontrol over orgasmerefleksen er nemlig noget, der kan læres. Det gælder for sexologen her om at skabe de rette rammer, hvor kommunikationen mellem parterne er god, og hvor angsten for at mislykkes er reduceret mest muligt.




Til gengæld er piller og salver, der skal nedsætte følsomheden, oftest helt uden virkning. Årsagen er psykisk, og behandlingen er derfor terapi. Det er imidlertid langt fra alle, der behøver behandling. Hos mange yngre mænd går det over af sig selv, når de med tiden har fået noget mere seksuel erfaring. Men hos nogen stopper det ikke af sig selv, og så bør man søge behandling for problemet. Det kan også være svært lige at se tiden an en 5 års tid, hvis man er en ung mand på 22 år, der godt vil have det seksuelle forhold til at fungere NU. Så er det også relevant at søge behandling, for at blive problemet kvit hurtigst muligt.






Forsinket sædafgang


Ved forsinket sædafgang forstås, at manden enten har meget svært ved at få udløsning med sin partner, eller at sædafgangen helt udebliver.




Hvis sædafgangen helt udebliver, kommer der selvsagt heller ikke nogen ekstatisk orgasmefølelse. Men det samme er ofte tilfældet for de mænd, der har meget svært ved at opnå orgasmen. Her er der tale om, at sædafgangen godt nok nås med trisser og tøjler, men manden er ofte så træt, når sædafgangen endelig efter lang tid indfinder sig, at han ikke er i stand til at etablere den pludselige stigning i seksuel spænding, der skal til for at en egentlig orgastisk ekstase ledsager sædafgangen.




Forsinket sædafgang er noget mere kompliceret at behandle end for tidlig sædafgang. Det skyldes bl.a., at der kan være flere faktorer involveret. Hvor der stort set altid er tale om udelukkende psykiske årsager, når problemet er for tidlig sædafgang, kan en række andre faktorer spille ind ved forsinket sædafgang.




Dels kan der være tale om et rent fysisk betinget problem. Flere sygdomme kan således bevirke, at det er svært at opnå sædafgang.




Derudover ser vi i disse år et stigende antal mænd, der lider af forsinket sædafgang, hvor det skyldes medicin. F.eks. er det en af bivirkningerne ved de moderne antidepressive præparater – de såkaldte lykkepiller. Det er ikke alle, der får denne bivirkning. Til gengæld er det velkendt, at lykkepiller kan give problemer med at opnå orgasme både for mænd og kvinder.




Endelig er der den psykisk betingede forsinkede sædafgang. I modsætning til de to ovenstående grupper, kan denne gruppe behandles med sexologisk terapi. Selv om gruppen af mænd, der får problemet af andre årsager, er steget efter lykkepillerne kom på markedet, er den største kilde til forsinket sædafgang stadig de psykiske årsager. Ligesom ved behandlingen af for tidlig sædafgang er det her en absolut fordel (men ikke en absolut nødvendighed), hvis man har en fast partner, der kan deltage i terapiforløbet. Man skal dog regne med et noget længere forløb end ved for tidlig sædafgang, og under forløbet er det normalt, at man her lægger noget større vægt på nogle individuelle samtaler.




Karakteristisk for psykisk betinget forsinket sædafgang er, at man har haft problemet altid, når man har haft sex med en partner. Ofte vil mænd, med psykisk betinget sædafgang, godt kunne få udløsning ved onani, men det kniber, når de har sex med en partner.




Har man over en længere periode oplevet forsinket sædafgang, er det en god ide at søge behandling, da forsinket sædafgang kun sjældent går over af sig selv. Er man i behandling med antidepressiv medicin, bør man i første omgang drøfte problemet med sin læge. Muligvis kan lægen foreslå en ændring i medicineringen, der kan afhjælpe problemet. Er man ikke medicineret, og er man i øvrigt sund og rask, så kan man henvende sig direkte til sexologen, og påbegynde terapi der.