23-11-2007

Skrevet af Scor

Hvorfor skal min kone deltage i behandlingen? Det er da mig, der kommer for hurtigt.

Af Kenno Simonsen




En hel del af de henvendelser, jeg får, er fra folk, der har såkaldte ”specifikke seksuelle dysfunktioner”. Det dækker over for tidlig eller sen sædafgang, impotens, manglende orgasme, vaginisme eller smerter ved samleje. En anden hyppigt forekommende dysfunktion er, at den ene af parterne helt enkelt har mistet lysten til sex.


Mange henvender sig umiddelbart med ønske om individuel terapi, selv om de lever i faste parforhold. Men nøglen til at få løst problemet er for deres vedkommende par-terapi.


Det er der umiddelbart en del, der har svært ved at se ideen i. ”Det er jo mig og ikke min partner, der har et problem”, indvender de ofte. Alligevel er par-terapi den bedste behandling, og jeg skal her prøve at skitsere hvorfor.




Hvis man er single

Inden jeg går i gang med det, vil jeg lige indskyde, at det godt kan lade sig gøre at arbejde med folk i individuel terapi – også for seksuelle problemer. Det vil man gøre i de situationer, hvor en person uden fast partner henvender sig med en seksuel dysfunktion. Men er man i parforhold, bør partneren deltage. Det giver et noget mere intensivt forløb, men til gengæld er de som regel af kortere varighed, da par-terapien er langt mere effektiv end den individuelle behandling.




Fordele ved at inddrage partneren

Dette er der flere årsager til. Dels er partneren en uvurderlig ressource i behandlingen, da meget sexologisk terapi beror på øvelser, parterne skal lave sammen mellem samtalerne. Dem skal jeg vende tilbage til senere.


Men samtidig bunder mange seksuelle problemer i et eller andet omfang i angst. Situationen, der fremkalder angsten, er selve den seksuelle akt og optakten til den. Og i den proces spiller partneren jo en afgørende rolle.




Kommunikation og misforståelser

Det første formål med at have partneren med, er således at bedre kommunikationen dem imellem om seksuelle emner, samt at rydde misforståelser af vejen. Jeg kan give et konkret eksempel på dette: Da jeg endnu var studerende i praktik, fik jeg et ungt par først i 20’erne i terapi, hvor manden havde rejsningsbesvær. Han fik godt nok rejsning, men når de skulle til at begynde samlejet faldt den. Det fik hende til at reagere med spontan vrede, hver gang det skete.


Vreden kunne selvfølgelig skyldes den umiddelbare skuffelse over ikke at få sex, men det stak dybere end som så: Hun troede ganske enkelt, at han havde helt styr over potensen og drillede hende, når penis blev slap, lige inden den skulle indføres. Hun kunne jo se, at rejsningen kom, så det fysiske værktøj fungerede så at sige. Hun havde ingen viden om, at erektionen var udenfor viljens kontrol, men troede at mænd kunne vælge at få erektion på samme måde som de kunne vælge at bøje eller strække en arm. I alt fald hvis penis var fysisk sund og rask. Derfor var hun overbevist om, at der var tale om bevidst drilleri eller afstraffelse af hende, når rejsningen forsvandt, netop som de skulle til at have samleje.


I ovenstående tilfælde var misforståelsen synlig for de fleste. Det er også årsagen til, at jeg fremdrager lige det eksempel. Denne misforståelse skulle ryddes af vejen fra starten, for at terapien kunne nå målet. Hun skulle have forståelse for, at han ikke lod rejsningen falde frivilligt, og at det faktisk var et stort nederlag for ham, når det skete. Først da blev hendes vrede mindre, og han blev ikke længere skældt ud, når det skete. For at hans præstationsangst skulle kunne reduceres, var det selvfølgelig af afgørende betydning, at hun fik forståelse for problemets natur. Det var sandsynligvis aldrig sket, hvis man på Sexologisk Klinik havde ladet sig overtale til at efterkomme hans ønske om at gå i individuel terapi.




Sensualitetstræning

En anden fordel ved par-terapi er, at det åbner mulighed for at anvende sensualitetstræning som en del af behandlingen.


Sensualitetstræning går ud på, at parret skal følge et program hjemme mellem samtalerne, hvor de laver ”kæleøvelser”. Man aftaler et tidspunkt, hvor man skiftes til at give hinanden en slags massage fra top til tå. Men fokus er ikke på ømme muskler og infiltrationer. Det går mere ud på at lære partnerens krop rigtigt godt at kende. Finde ud af, hvor hinandens erogene zoner er. Og hvor ens egne er. Mange bliver overraskede over, hvor mange seksuelle trickere der er udenfor de områder, de hidtil har haft opmærksomheden rettet mod.


En del bliver også overraskede over, hvor svært det i virkeligheden er at udføre nogle tilsyneladende ret simple berøringsøvelser. Vanskelighederne er ofte tæt forbundet med årsagerne til deres seksuelle problemer, og derfor bliver forhindringerne bearbejdet indgående ved sessionerne hos sexologen.


Den ovennævnte fremgangsmåde er en forsimplet model af de egentlige behandlingsforløb. Der er forskel på, hvordan man vil sammensætte det endelige program hvis problemet er vaginisme sammenlignet med et par, der henvender sig, fordi manden kommer for hurtigt. Men da sensualitetstræningen udfordrer de forhindringer, der ligger til grund for seksuelle problemer over en bred kam, er det i de fleste tilfælde en fordel at inddrage den i behandlingen.




Individuel terapi

Som det fremgår, har par-terapien store fordele set i forhold til individuel terapi. Men er alt håb da ude for de enlige med seksuelle problemer? Nej, som nævnt i indledningen kan det godt lade sig gøre at arbejde med seksuelle problemer i individuel terapi. Man må blot væbne sig med lidt mere tålmodighed, da resultaterne kommer langsommere. Og det er ikke helt så mange, der opnår et tilfredsstillende resultat, som ved par-terapi.


Individuel terapi udføres på mange forskellige måder, beroende på terapeutens teoretiske ståsted. Hos mig består individuel terapi primært af samtaler, - til tider kombineret med andre hjemmeøvelser, der ikke kræver en partners medvirken.


Af og til understøttes samtalerne af hypnose. Men den kan ikke stå alene, og den er ikke – som mange måske forestiller sig - nogen trylleformular, der får problemet til at forsvinde. Selv om den kan være et godt redskab, er det stadig par-terapi suppleret med sensualitetstræning, der er den hurtigste og mest effektive behandling af seksuelle problemer.