21-11-2008

Skrevet af Kenno Simonsen, cand. psych. & sexolog

I bogen Forklædt som mand går den amerikanske feminist Norah Vincent nemlig under cover og lever i halvandet år som mand.

I bogen Forklædt som mand går den amerikanske feminist Norah Vincent nemlig under cover og lever i halvandet år som mand.

Og der er ikke tale om, at hun blot kryber i noget herretøj og bevæger sig ud i samfundet. Næ, hun har forberedt sig professionelt. Stemmetræning, bevægelsestræning, ny frisure og konsultationer hos en teatersminkør er blandt de ingredienser, der har fået hende til at fremstå troværdigt som en mand. Benhård vægttræning af en i forvejen atletisk krop og brysterne mast stramt ind mod kroppen af en sports-BH har gjort det sidste til at skabe den perfekte forklædning. Det sker med så stor succes, at de fleste nægter at tro hende, da hun endelig afslører sin hemmelige identitet for dem.

Sex og kærlighed
Baggrunden for transformationen er, at hun efter Günter Walraff metoden vil skrive en bog, der viser mænds privilegier i det patriarkalske samfund. Altså går hun under cover som mand. Kvinden Norah bliver til manden Ned, som infiltrerer 6 forskellige sfærer, der skal kaste lys over hver sin facet af mænds liv: Venskab, sex, kærlighed, samliv med andre mænd, arbejdsliv og selvindsigt.

Selv om hver sfære har sin interessante byggesten til det billede, hun tegner af livet i mændenes verden, vil jeg her lægge vægten på to områder: Kærlighed, som beskrives ud fra hendes oplevelser som mandlig dater, og sex, som hun bygger på sine besøg i lapdance-klubber.

På date
Som mand, der forsøger at score - primært via nettet men også i byen - bliver hun udsat for en behandling, hun ikke troede mulig. Først og fremmest kommer afvisningerne bag på hende. Deres omfang, og ikke mindst den rå måde hun får dem serveret på.
Norah Vincent har sine erfaringer som kvinde på et lesbisk datingmarked, og hendes forventning er, at hun som den metroseksuelle mand Ned vil få lettere ved at score, end hun har haft som kvinde. At hendes kendskab til kvinder - deres psyke, lyster og behov - vil give hende afgørende fordele, hun kan nyde godt af som mand på det heteroseksuelle scoremarkedet.

Men hun bliver sørgeligt skuffet, og må tage imod mange afvisninger. Det er der i sig selv ikke noget overraskende i - i alt fald er det nok de færreste mænd, der vil finde det overraskende. For mænds liv - selv Darioernes og Casanovaernes - er brolagt med afvisninger. Som hendes ven, Curtis, siger, da Ned konstaterer, at det er noget lort at blive afvist: "Tja, velkommen til min verden".

Det er dog ikke blot de direkte afvisninger, Ned skal lære at tackle. Det er også de mere indirekte; de langstrakte og pinefulde, hvor Ned sidder overfor en kvinde, der kontinuerligt straffer ham for tidligere kæresters/elskeres fortrædeligheder. Eller hvor han bliver offer for (andre) feministers vrede mod den samlede population af mænd.

Det er på én gang tragikomisk og særdeles underholdende, når den lesbiske feminist, der i sin tid skiftede pigebøgerne ud med kvindelitteratur af Judith Butler og Catharine MacKinnon, selv får med den feministiske grovfil. Nyd f.eks. denne passage:

"Meget senere i samtalen nævnte jeg en passant aldersforskellen mellem os. Hun var 30, jeg 35. Ikke så snart var ordene ude af min mund, før hun skældte ud: "Åh, nej. Du har ikke tænkt dig at prøve at fortælle mig at en mands femogtredive svarer til en kvindes femogtredive. Det svarer mere til en kvindes treogtyve."

På dette tidspunkt var jeg for første og sidste gang i min datingkarriere som Ned alvorligt fristet til at smide tøjet og råbe: "Se her, skat, jeg er også en pige og oven i købet lesbisk, så drop den rabiate feministiske forestilling. Den voksede jeg fra, da jeg var treogtyve, og hvis du håber på nogensinde at indfange en mand som ikke allerede er kastreret, må du hellere begynde at praktisere lidt mere af den Calvino du prædiker."
Men jeg tav bare, og trak på skuldrene."

Der er nok stor forskel på det at gå på dating i Danmark og USA. Personligt har jeg aldrig oplevet at blive udsat for så grov behandling på en date, og jeg tvivler på, at det sker særligt ofte  herhjemme. Men at der også eksisterer en rem af huden, er jeg ikke i tvivl om. Den vrede overfor mænd, der gennemsyrer flere af hendes dates, kan man finde overalt, hvor kvinder skuffes over mænd og på den baggrund danner stereotype forestillinger om, hvordan mænd generelt er.

At lade vreden og mindet om tidligere skuffelser blive derhjemme, når der skal findes en ny partner, kan i al almindelighed tilrådes. Jeg vil give Norah Vincent ret i, at en mand nok skulle være ret kastreret, for at kunne holde en dagligdag ud med hende, hun her datede. Med lidt held ville hun til gengæld nok få lidt engangssex, hvis ham hun mødte var tyk nok bag ørene - og hun i øvrigt selv var fysisk tiltrækkende.´

På lap-dance klub
Det at gå på dates som mand giver Norah et godt indblik i de dynamikker, der hersker mellem mænd og kvinder i det, man kunne kalde kønsspillet. Men det giver ikke ret meget indblik i mænds seksualitet. Til det formål vælger hun lap-dance klubber som arena.
Til dem, der ikke kender fænomenet, så er lapdance klubber en slags strip-klubber, hvor man mod et ekstra vederlag kan få danserne til at udføre en "dans" på ens skød. Reelt er der tale om en slags samlejebevægelser - udført med tøj på.

Årsagen til, at jeg valgte kærlighed og sex som de emner, jeg ville plukke ud til denne anmeldelse, er selvfølgelig, at disse emner er centrale for denne portal. Men kapitlet om sex er nok det svageste led i den kæde, der skal beskrive mandeverdenen.
Lapdance barer er ikke det ideelle sted at få et fyldestgørende billede af mænds seksualitet. Jeg gætter på, at de er valgt ud fra manglen på bedre alternativer. Det er selvfølgelig et uhyre vanskeligt område at beskrive for en forfatter som Norah Vincent, da hun selv er lesbisk og derfor ikke har det store kendskab til mænds seksualitet fra sit eget samspil med dem. Og selv om hendes forklædning i øvrigt har været så perfekt som det overhovedet lod sig gøre, så er lige præcis seksualakten jo den handling, hvor selv den bedste forklædning kommer til kort.

Det medfører desværre, at hendes skildring af mænds seksualitet bliver en forfladiget og afstumpet affære, der mest af alt kommer til at ligne en karikatur for os, der kender den på førstehånd.

Norah Vincents personlige afsky for lapdance klubberne skinner tydeligt igennem hele vejen igennem. Se f.eks. følgende beskrivelse:
 

"Det var en ubehagelig skueplads. Der var megen vrede i de rum, og modviljen kogte altid under overfladen. Med undtagelse af collegetyperne som kom i flokke, og altid kun til de pænere steder, kom de fleste af mændene på den lokale alene og sad alene og drak af en øl eller whisky. Alt ved den sagde: "Lad være med at forstyrre mig." De sad bare sammensunkne og kiggede på scenen mens dårlige vibrationer sivede ud af dem som langsom stråling. Det mislykkes også tit for pigerne at vride et smil ud af de skulende typer, hvilket forklarede hvorfor så mange af dem for længst havde opgivet at forsøge og nu mindede om gnavne kassedamer i en døgnåben købmandsforretning. Det var omfanget af den entusiasme alle havde for processen: penge ind, penge ud, øl ind, pis ud; lad mig være i fred. Som jeg har sagt, var det ikke eventyrland.

Den eneste gang Jim og jeg overhovedet indledte en samtale med en anden gæst på den lokale, begyndte fyren straks at brokke sig over at stedet ikke var andet end en dyr omgang narrefisse."

Nu har jeg aldrig været på en amerikansk lapdance bar, så jeg er nødt til at forlade mig på forfatterens beskrivelse. Men jeg har til gengæld været på en del thailandske gogo barer gennem tiden. Selv om de i princippet har en del til fælles med lapdance barerne - kvinder, der laver sexede shows for mænd for at ophidse dem til at købe mere intim kontakt - så genkender jeg overhovedet ikke den aggressive stemning, Vincent beskriver.
Om forskellen skyldes de farvede briller, hun uvægerligt ser verden igennem, eller om den aggressive stemning rent faktisk er der, men er et særligt amerikansk fænomen, skal jeg ikke kunne sige. Begge dele er for så vidt mulige. Forskellen kan således bero på, at det kan være svært at gå ind på en lapdance bar med et åbent og fordomsfrit sind - særligt når man har hendes baggrund. Men det kan også hænge sammen med den fremherskende amerikanske moral:

"På de steder føltes mandlig seksualitet som noget det ikke var meningen man skulle føle, men som man følte alligevel, som en tung byrde man slæbte rundt på og ingen steder havde at lægge fra sig bortset fra skødet på en tilskadekommen fremmed, og så kun i fem minutter. Fem minutters gensidig mishandling som ikke fik én til at have det bedre." 

Når seksualiteten bliver til "en tung byrde man slæber rundt på" og "noget, det ikke var meningen man skulle føle", så kan det være svært at befinde sig på en lapdance bar uden at være svært tynget af skyld. Det gælder såvel for medarbejdere som gæster. Begge er i gang med at foretage noget seksuelt, som ifølge samfundsmoralen i høj grad kun hører til i ægteskabet. De skal med andre ord skamme sig!!!
Det kan være årsagen til, at min oplevelse fra thailandske gogo barer, hvor der ikke er noget bibelbælte og ingen moral, der bandlyser sex udenfor ægteskab, i den grad har været anderledes end den, Vincent beskriver fra de amerikanske lapdance barer.

Ned's endeligt
De mange scener der afsøges er, ud over de allerede nævnte, en bowlingliga for herrer, et munkekloster, en dørsælgers hverdag samt en selvhjælpsgruppe for mænd. Men mandeverdenen er langt mere hård end Norah på noget tidspunkt har forestillet sig, før hun gik i gang med at infiltrere den. Efter halvandet års prøvelser ender Ned sit korte liv på psykiatrisk afdeling. Og den genfødte Norah erkender, at hun er meget meget glad for at være kvinde.

En bog for mænd og kvinder
Selv om Norah Vincents bog også har sine fejlagtige vurderinger, kan den varmt anbefales. De tvivlsomme konklusioner, hun drager på nogle områder, opvejes så rigeligt de mange gange, hvor hun rammer rent bulls eye i sine beskrivelser af mandeverdenens dilemmaer.
Det er forløsende at læse erkendelserne af, at mænds verden absolut ikke er det overflødighedshorn af mandlige privilegier, som mange kvinder går og forestiller sig - beskrevet af en hard-core feminist, der måtte ændre opfattelse efter selv at have smagt medicinen.

Kvinder kan lære noget om mænd ved at læse bogen. Men mere end det; bogen giver kvinder en unik chance for også at se deres egen verden beskrevet af en kvinde, der har set den udefra.
Og vi mænd kan også få stort udbytte af at læse den. Også vi får nemlig muligheden for at se vores egen verden - betragtet fra en helt anderledes synsvinkel end vi er vant til. Nemlig noget så sjældent som synsvinklen fra en kvinde med insider-viden.

Norah Vincent: Forklædt som mand
319 sider. Adlandia.
Kr. 249,-