07-04-2009
Skrevet af Scor.dk
Scor.dk tager form ...
Få indblik over de udviklings opgaver som Scor.dk teamet arbejder med netop nu, og et par formanende ord.
Scor.dk tager form.
Først og fremmest, - god påske til alle. Det er dejligt at se at foråret også har ramt Scor.dk, hvor det nu summer af aktivitet og mest af alt, at vi er rigtig mange positive mennesker som er klar til at give os selv og de andre en på opleveren her i 2009. Flere kommer til hver eneste dag, og det virker nærmest som om at alle hygger sig her. Dejligt !
Indrømmet, der har været travlt bag kulisserne på Scor.dk. Desværre har der været mange mystiske problemer henover indkøringsperioden, som har stjålet alt for meget tid, men endeligt ser det ud som om, at vi nu kan lægge det bag os og se frem.
Særligt det sporadiske log af problem har taget tid og involveret rigtigt mange ressourcer både internt og eksternt, men det lykkedes i 11 time, at få fundet årsagen - og dermed endeligt rettet fejlen en gang for alle.
Nu kigger teknik teamet så på, at få en bedre performance ind i systemet generelt, og til det formål er der igen bestilt nyt hardware som skal installeres henover påsken. Det skulle gerne skabe den luft som betyder, at der af og til om aftenen kan forekomme helt urimelige svartider omend i ganske korte perioder.
Det har også haft betydning for, at flere af de nye funktioner som er tiltænkt Scor.dk har måtte lade vente lidt på sig. Hvis de bliver lagt online, vil det igen betyde længere svartider, så derfor kommer tingene ind drypvist. Senest matchprofilerne, og den nye Scor Start side.
Udviklingsteamet har fokus på følgende lige nu:
- For det første kommer der en opdateret Scor forside, hvor Englen og Djævlen bliver mindre støjende, og hvor profilerne kommer mere i fokus. Det glæder vi os til.
- Dernæst, bliver alle muligheder og genveje samlet på et faneblad der hedder indstillinger, så vi alle nemt og hurtigt kan danne os overblik over mulighederne, og hvordan de benyttes.
- Samtidig står den på community - hvor der kommer en masse lækkerier, hvor det bliver muligt at komme i dybden med brugernes blogs, loger, brevkasser og en masse andet.
- Ikke-medlemmerne, som der stadig er nogle stykker af - vil få mulighed for at bruge Scor point som adgang til at læse et enkelt brev af gangen.
- Forbedret relation mellem den person du ser, og det øvrige indhold på Scor.dk.
- Event kalender, med brugernes egne arrangementer.
- Ny strategi omkring webcam - chat - og Mezzenger er ved at blive linet op.
Dette er de ting som ligger lige inden for rækkevidde. Så der er lidt at se frem til.
Samtidig er grundstenene til Global Network Of Love, - altså den Internationale del af Scor.dk ved at være på plads. Denne del har også været forsinket, men det begynder nu at tage form. Så snart der er nyt på den front, skal vi nok sige til.
Noget helt andet men ligeså vigtigt: Vi på redaktionen ville være glade for, om vi på en eller anden måde kunne slå et slag for forståelsen omkring hvad tanken med Scor.dk er. Vi håber jo selv, at ingen er i tvivl om, at det er et mødested for voksne mennesker, og at det er ambitonen at bevare det sådan - til glæde for alle som syntes at netop det er toppen.
Grunden til at vi skriver netop dette er, at vi desværre har været lidt på kant med flere personer, som bruger Scor.dk til alt fra at søge bolig, til at oprette stillingsannoncer, samt reklamere for egne hjemmesider. Og det går altså ikke, uanset om det er profil tekst, eller blogs, gæstebøger etc.
Boliger søger man på hjemmesider indrettet til det formål. Det samme gælder jobs og udbud heraf. Reklame er noget man køber, - og på Scor.dk der søger man mennesker til samvær.
Vi håber at I har forståelse for forskellen, og dermed også forstår årsagen til at der bliver reageret når vi finder denne type indlæg. Hvis vi ikke holder kursen på netop det område, så vil der ikke længere være nogle entydige grænser, - og dermed heller ikke et Scor.dk som er kendt for at levere varen i dens både rå - og søde form.
Nå, nok om det for nu ... men tænk lige over det engang alligevel.
Tilbage er der kun at sige, at vi håber I alle får en fantastisk påske. Med gode frokoster, dejlge fridage - og en masse god sex og hyggeligt samvær med venner, familie, elskere og elskerinder.
Kylle - rylle fra os alle.
Scor.dk