Med risiko for at sætte min egen røv op i klaphøjde for de øvrige mænd på scor, vælger jeg at alligevel at skrive denne blog. Og med udgangspunkt i, at dem der påberåber sig at ”Dette er fakta” ikke har fattet en meter, har jeg naturligvis valgt at supplere mine påstande med kildeangivelser.
Lad mig slå det fast først som sidst: Jeg er vild med forskellene på mænd og kvinder. Jeg anser dem som helt fundamentalt nødvendig for vores race Homo Sapiens, og jeg tillægger både mandlige og kvindelige egenskaber lige stor værdi. Ja jeg vil nærmest sige at det er decideret genialt, sådan som vores forskelle udspiller sig for hinanden.
Desværre ser jeg en tendens til at kvinder (i ligestillingens navn) har adopteret en del af disse egenskaber, men det er en hel bog for sig.

Vi tænder på femininitet.
Der hersker en større forvirring i dag, sammenlignet med de forrige århundreder, om hvad der er maskulint og feminint, og det gøres i højere grad til en individuel sag, og op til den enkelte at vurdere hvad vi anser for hhv. det ene og det andet.
Men det smukke, kvindelige og feminine væsen, er indbegrebet af hvad jeg ophidses af. Og jeg tror det må være en fællesnævner for os mænd.
Men som forfatteren Nicosia Longhi skriver: ”selvom jeg kan se på en utrolig smuk kvinde, mærker jeg en prikken i baghovedet, når jeg pludselig fornemmer, at hendes feminine væsen faktisk ikke går dybere end hendes fine lag makeup. Når hendes identitet ikke er feminin, så tænder det mig pludselig af!”
Det feminine væsen kan også bedrage os heterosexuelle mænd, da selve egenskaben kan få os til at skåle i lystigt lag med thailandske ladyboys, uagtet at vi ved at her er tale om mænd. Det absurde fænomen ses ofte i Thailand, hvor det er de samme mænd som ikke lægger fingre imellem, når det kommer til hån over for bøsser .
Ifølge bogen ”Bangkok Ladyboys” af Henrik List, påpeges det netop, at det er det feminine væsen der er det mest tiltrækkende for den heterosexuelle mand.

Stiv pik og knyttede næver.
”Mænds identitet sidder mellem benene. ” –Det har psykologer kloden over, sunget i kor siden tidernes morgen. Og jeg er så småt ved at være overbevist.
Hvis det ikke er tilfældet, så har jeg ikke nogen anden forklaring på alle de pikprofiler vi finder her på scor.dk. For det overvældene store antal af disse profiler, må for selv den mest skeptiske, tegne et tydeligt billede af hvad der foregår i mandens indre.
Men vi er heldigvis mere end det. Vi er blandt andet aggressive.
Maskuline egenskaber, som nu engang må være det der definerer vores natur og udseende som mand, tager sit klare udgangspunkt i hormonet ”Testosteron.”
Hormon kommer af det græske ord ”At vække” og det må man så sandelig også sige at dette hormon gør.
Testosteron er et sex-hormon og kan gøre os enten seksuelt ophidsede eller krigeriske, og følelsen af aggression og sexlyst er meget nært forbundet iflg. ”On men: Masculinity in Crisis” af Psykiater Anthony Clares. Forskellen på udfaldet afhænger blot af hvordan vi kanaliserer det.
Det ses hos andre pattedyr, at der er en væsentlig stigning af testosteron-niveauet under sexuel konkurrence, en stigning der oftest kommer til udtryk som aggression som det også ses hos mænd, når f.eks. en anden bejler, laver et kraftigt indryk hos hans kvinde.

Er vi så primitive?
Ja det er der noget der tyder på. Og debatterne om den svage mand set fra kvindens perspektiv, kan nu pludselig høres i ekko.
Netop fordi det af nogle betragtes som en svaghed når vi ikke kan undertrykke vores maskulinitet.
Hos andre kvinder anses det som en svaghed når vi prøver på netop at gøre det samme.
Nu skal det ikke opfattes som ynk, men som en objektiv vurdering af vores egenskaber og forskelle.
Tankevækkende er det dog, at vi mænd ofte prøver at indrette os mere eller mindre bevist, uagtet at der skulle være 90.000 flere kvinder end der er mænd til dem i Danmark pt. (Et tal jeg har fået af en anden blog.)
I ligestillingens og den politiske korrektheds navn, ser vi derfor at der findes mænd som går til fødselsforberedelser. Vi ser også en tendens til at flere og flere mænd tændes seksuelt som hanrej, når hans kone er ude og få fremmed pik.
Og iflg bogen: ”Kvinden og æblerne” tyder det på at en frivillig hanrej kanaliseres den store mængde testosteron (som udskilles grundet jalousi) ud i sexuel ophidselse, som han så kan bruge til at ”generobre sin kone”, som bogen udtrykker det.
Forfatterne Dr. Robin Baker og Mark Bellis, skriver i sin bog: ”Human Sperm Competition: Copulation, Masturbation and Infidelity” -at 95% af mandens sædceller er ufrugtbare og kun tjener det formål at være selvmordspiloter på en ”Search and destroy” mission, som går ud på at ødelægge fremmed sæd, kun for at de få fertile sædceller kan nå sikkert frem.
Så kampen om kvinde, mand og mand imellem, ser altså ud til at foregå helt nede på et mikroskopisk celleplan.
Så måske er vi primitive, men kan vi ændre på det når naturen har designet os på en sådan måde, at vi ikke kan undgå at bekæmpe andre mænd?

Maskulinitet er proportionalt med en stor pik.
Sådan føler mange mænd det. Dog er der nu forskere der har gjort nogle spændene iagttagelser:
Evolutionspsykolog Gordon Gallup fra State University of New York har haft vores elskede kønsorgan under lup, og konkluderer at udformningen af en pik er nært forbundet med sit ”arbejdsområde” i kvindens skede.
Men mest interessant er den fællesnævner i udseendet på en pik der består i, at når en mand får udløsning så bliver pikhovedet større og hårdere lige inden sæden skydes op i kvinden. Og dette har det formål, at det svampeformede pikhoved så skraber andet sæd ud af ”cervix” (området lige før livmoderen). Det er nemt at forestille sig, at en større og længere pik, har nemmere ved at skyde sin sæd langt op i kvinden, alt imens den har nemmere ved at fyldes skeden ud for derved at kunne trække andet sæd med ud.
Altså er veludrustede mænd, evolutionært set, skulle være bedre stillet i kampen om at videreføre sine egne gener.
Med opbakning og etisk godkendelse fra sit universitet, udførte Gordon Gallup et eksperiment, hvor han købte kunstige vaginaer i sexshops og dildoer med form som en naturtro pik, samt fik lavet en meget tro konsistens af kunstigt sæd, som han så hældte i de kunstige skeder.
Og ved så at støde dildoerne ind i skederne kom han frem til følgene:
De to menneskelignende dildoer skrabede 91% mere sæd ud, end den almindelige hovedløse dildo.
Jo hårdere og jo dybere de stødte dildoerne ned i skederne, og jo større pikhovedet var på dildoerne, jo mere sæd formåede de at skrabe ud.
Selvfølgelig var størrelsen væsentligt, men det viste sig at det var ophidselsen og de hårde stød der var vigtigere.

En 19 årig blogopretter spørger om hvordan det kan være, at vi mænd ikke vil have en kvinde som har haft mange sexpartnere. Jeg mødte hende på chatten og spurgte hende: ”Hvis vi leger at vi er et par og at jeg er dig utro. Hvem bliver du så sur på. Mig eller pigen som jeg gjorde det med?”
Hendes svar var at hun ville blive sur på mig. Så jeg vendte den om og spurgte: ”Hvis nu du var mig utro. Hvem vil jeg blive mest sur på. Dig eller den anden mand?”
Her var hendes svar at jeg formentlig ville blive mest sur på den anden mand.
Det er selvfølgelig ikke givet at alle mænd reagerer sådan, men min teori går på at de fleste gør. Og den blev understreget af at selv den 19 årige kvinde svarede sådan.
Jeg er godt klar over at vores samfund har udviklet sig utroligt meget, og at frisind er en af de ting der er fulgt med udviklingen.
Men set i lyset af vores biologiske arvemasse, kan vi så forvente at vi vitterligt kan følge med den udvikling rent genetisk?
Jeg har ikke prøvet at komme med endegyldige svar og generaliseringer. Men hvis jeg kan skabe debat, så vil det være dejligt, da debat kan skabe forståelse og accept for hinanden.
Og måske kan det også belyse hvorfor mænd ikke tænder på samme måde, på en kvinde der ”har været om sig” som på en kvinde der virker mere uskyldig?
Psykolog Karsten Borg Hansen, skriver i et dokument: ”Da jeg var ung i 70’erne, var der mænd som gik i basisgrupper ligesom kvinderne. Ikke for at finde ud af deres egne behov, men for at finde ud af hvordan de kunne undgå at undertrykke kvindernes”.
Mand på godt og ondt.
Zipper